Vassula ‘godkendt’

Den katolske kirkes generalvikar orienterer om kirkens holdning til den græske profetinde Vassula Rydén, som netop nu er på foredragsrejse i DanmarkVassula Rydén vil besøge flere nordiske lande fra 2. til 11 oktober. Hendes første møde var i Esbjerg den 2. og den 10. okt. er hun i København. Den 4. og 5. oktober besøgte hun Færøerne.

Ugens kronik af: Lars Messerschmidt
Generalvikar
Den Katolske Kirke i Danmark

En kort præsentation af Vassula for dem, som ikke kender hende:
Hun er født i 1942 i Ægypten af græske forældre og tilhører den græsk ortodokse kirke. Efter at være blevet gift med en svensker rejste hun meget rundt i verden og tilhørte de højere sociale lag. Hun var ikke praktiserende kristen.

I 1985, da hun boede i Bangladesh, mødte hun Gud på en helt speciel måde, hvilket blev begyndelsen til et dybt kristent liv.
Jesus kom for alvor ind i hendes liv, og hun begyndte at nedskrive sine daglige samtaler med ham.
Vassula hører Jesu stemme, men det ejendommelige ved denne kommunikation, som stadig finder sted, er at Jesus samtidigt fører hendes hånd, dvs. han skriver sine budskaber ved at bruge hendes hånd.
Det ses ganske tydeligt i de håndskrevne hæfter, der er blevet offentliggjorte og flere kendte teologer har skrevet om denne håndskrift, der som fænomen på adskillige punkter adskiller sig fra den såkaldte ”automatskrift”.
Siden da, har hun rejst rundt i hele verden og evangeliseret med baggrund i sine skrifter, som på dansk bærer navnet ”Sandt Liv i Gud”. Hun har også tre gange været i Danmark.

Den 6. oktober 1995 udstedte troslærekongregationen en såkaldt notifikation, fordi mange biskopper og katolikker havde henvendt sig for at blive vejledt. Notifikationen var ikke underskrevet, hvilket i sig selv er ejendommeligt. Det blev den først ved publikationen i Acta Apostolicae Sedis i 1996.
Troslærekongregationen mente dengang, at den burde advare de troende mod at betragte Vassulas skrifter som overnaturlige og satte spørgsmålstegn ved visse dogmatiske udsagn. Der rejste sig en storm af protester fra anerkendte teologers side, som var af den opfattelse, at kongregationen slet ikke havde forstået disse skrifter og derfor bedømte dem negativt.

De sidste par år har der været en løbende kontakt mellem kongregationen og Vassula, og nu foreligger så en skrivelse til en række af de bispekonferencer, som særligt har været interesseret i at få afklaret troslærekongregationens holdning til Vassula.
Skrivelsen er denne gang underskrevet af kardinal Ratzinger selv. Han nævner, at Vassula i sit svar til kongregationen, som er aftrykt i det sidste bind af ”True Life in God” (på dansk „Sandt liv i Gud“, Aschehoug), ”har bidraget med en nyttig afklaring af de spørgsmål, som kongregationen har stillet hende vedr. hendes ægteskabelige situation, visse vanskeligheder af teologisk art i hendes skrifter samt vedr. hendes modtagelse af sakramenterne i den katolske Kirke.”

Denne meddelelse er meget lakonisk, men på baggrund af notifikationen fra 1995 betyder det, at kongregationen er tilfreds med hendes svar og ikke længere opretholder sine dogmatiske betænkeligheder mod Vassula.
Om hun virkelig er Guds redskab, tager troslærekongregationen af gode grunde ikke stilling til, men overlader til den enkelte biskop, præst og troende selv at bedømme det, blot, siger skrivelsen, skal biskoppen om nødvendigt udstede retningslinier for de økumeniske bedegrupper, som Vassula organiserer.

Der er overvældende mange vidnesbyrd fra forskellige kirkesamfund og endda fra ikke-kristen side om, at mennesker er kommet til en ægte og dyb tro på Kristus ved at høre og læse Vassula.
Jesus siger, at åndelige ting skal bedømmes på deres frugter. At frugterne af Vassulas gerning er gode, kan der ikke herske tvivl om, men enhver må selv bedømme, om hun er et af Jesu Kristi redskaber i dag.
Det er på baggrund af kardinal Ratzingers korte skrivelse nu hævet over enhver tvivl, at en katolik med god samvittighed kan betragte Vassula som sendt af Gud. Men det står naturligvis enhver frit ikke at gøre det, blot kan man ikke længere anføre dogmatiske grunde for at afvise hende.
At bedømme åndelige ting handler om at lytte til sit hjerte. Når talen er om åbenbaringer og profetier befinder vi os i en sammenhæng, hvor der skal herske frihed og respekt for hinandens opfattelser.

Det er et verdsligt forlag, Aschehoug, der står bag udgivelsen af to af Vassula Rydéns bøger på dansk.

Det er interessant, fordi Aschehoug de seneste år har udgivet en lang række alternative og nyreligiøse bøger.
Sidste år udgav forlaget så „Min Engel Daniel“, hvor Vassulas første oplevelser med en engel beskrives.
Dette appellerer klart til de nyreligiøse kredse, hvor engle i forvejen er en del af det åndelige univers – ligesom i kristendommen forøvrigt.
Det specielle ved Vassulas skytsengel er imidlertid, at han leder denne helt uvidende ambassadørfrue til Gud og Jesus. Og efter først at have skaffet kontakten, træder Daniel tilbage og erstattes af Jesus selv, der gennem samtalerne opbygger Vassula i en kristen tro.
Om de første samtaler og budskaber, som Vassula skriver ned i hendes mange notesbøger, handler den bog, som Aschehoug nu netop har udsendt „Sandt Liv i Gud“.
Og – hvis det er sandt – så er her virkelig noget at komme efter. Her beskriver Jesus f.eks. sin egen korsfæstelse, og hans ønske med denne specielle form for åbenbaring er angiveligt at forny sin kirke og lede moderne mennesker til sig, samt ikke mindst at skabe enhed blandt kristne. Ikke en kirke-politisk enhed, forstår man, men en åndelig.
Bogen indeholder udover Vassulas samtaler også brevvekslingen med kardinal Ratziger, et interview, en introduktion og en håndskriftsanalyse m.m. Bogen er oversat af Niels Chr. Hvidt.
Henri Nissen

Vassula Rydén
Sandt Liv i Gud
Samtaler med Gud
Aschehoug, 229 kr.